Cloud Computing
Vores forretningsmodel er baseret på de nyeste teknologiske principper i form af Cloud Computing. Dette er et begreb som dækker over levering af software, services og tjenesteydelser via Internettet. Vi benytter 2 typer løsninger indenfor Cloud Computing:
- Infrastructure as a Service (IaaS)
- Software as a Service
Infrastructure as a Service
IaaS sikrer os, at vi har driftskapacitet når som helst hvor som helst - uden leveringstid. Under normal drift benyttes en server maksimalt op til 60% af sin kapacitet. Når servere placeres i små mængder på forskellige lokationer, er det en medvirkende årsag til, at der opnås en dårlig udnyttelse af kapaciteten sammenlignet med et setup, hvor serverne er samlet i store driftscentre.
Vores servere er placeret i et driftcenter med mere end 30.000 servere. Dette bevirker, at vi har adgang til datakraft efter behov til en pris, som er betydelig lavere, fordi udstyret udnyttes mere optimalt og centret kan købe ind til bedre priser. Driftsstabiliteten er helt i top. Driftscentret garanterer en oppetid på mere end 99,9%.
Software as a Service
I stedet for at installere software på traditionel vis på dine lokale PC'ere og servere, er vores programmer installeret på et centralt driftssenter. Programmerne er primært baseret på Open Source. Adgang til programmerne får du gennem din browser.
Vi tilretter programmerne, så de fremstår som en sammenhængende helhed, som er tilpasset små og mellemstore virksomheders behov for tværfaglige IT-løsninger. Det hele "pakkes" i et abonnement som bevirker, at du undgår etableringsomkostninger, drift og kontinuerlig backup af data og programmer.
IaaS og SaaS sammen med open source er årsagen til, at vi kan tilbyde vores løsninger til uhørt lave priser.
Tags: frihed til at vælge | open source
|